112

Flere anmeldelser om falske 1000-kronesedler

Foto: Rigspolitiet

Onsdag fik Østjyllands Politi tre anmeldelser fra butikker i Aarhus, der havde opdaget, at nogen havde betalt med en falsk 1000-kroneseddel. I forbindelse med efterforskningen af sagerne fandt politiet torsdag frem til, at der havde været endnu et tilfælde. 

En person havde onsdag aften betalt med en falsk seddel 1000-kroneseddel i Rema1000 på Nørre Allé i Aarhus.

Østjyllands Politi efterforsker sagen og kigger blandt andet videoovervågning igennem fra butikkerne for at finde frem til gerningsmændene. 

Østjyllands Politi opfordrer til, at butikkerne er opmærksomme, hvis der er kunder, der ønsker at betale med en 1000-kroneseddel.

Kig efter om sedlerne har både vandmærke, vinduestråd og skjult tråd. Vandmærket og den skjulte tråd kan ses, når sedlen holdes op mod lyset. Mærk også efter om papirtypen føles som en rigtig pengeseddel. 

Kommentarer