Brabrand

Flere indbrud i biler i det vestlige Aarhus

Foto: Rigspolitiet

Østjyllands Politi fik i løbet af mandag modtaget flere anmeldelser om indbrud i biler i og omkring Aarhus. Især i Tilst og Aarhus V har der været flere anmeldelser, hvor metoden har været den samme: Én eller begge af de forreste sideruder er blevet knust og handskerum og evt. midterkonsol gennemrodet for værdier.

Østjyllands Politi efterforsker sagerne nærmere. Ved flere af indbruddene blev der umiddelbart ikke stjålet noget, hvilket ikke er usædvanligt, da der ikke altid er noget for tyven at komme efter. Det kan derfor være en god idé at gøre det tydeligt for tyvene, at der ikke er værdier i bilen.

Tre gode råd til at undgå indbrud i bilen

– Sørg altid for at tømme bilen for værdier. Efterlad ikke computer, telefon, dyre mærkevarer eller andet – heller ikke selvom du kun er væk i kort tid.

– Fjern bagagerumsdække og åbn handskerummet, så det er tydeligt at se udefra, at der ikke er noget at komme efter

– Parkér gerne et sted med masser af trafik, lys og evt. videoovervågning

Hvis du oplever mistænkelige personer eller observerer noget mistænkeligt i dit nabolag, hører vi gerne fra dig på tlf 114.

Kommentarer