Kultur

Foredrag på Moesgaard om Tolkiens eventyrlige univers

Foto: Moesgaard Museum

Hør om Tolkiens univers afspejlet i den virkelige forhistorie, når Moesgaard inviterer til foredrag med historiker Kasper H. Andersen, seniorforsker Xenia Pauli Jensen og museumsinspektør Rasmus Birch Iversen onsdag 15. juni kl. 18.00.

Moesgaard Museum er altid på jagt efter fortiden. Med sin enorme udstillingsbygning graver museet sig ind i fortiden og formidler de store og små historier, som betød noget dengang – og som stadig har betydning for mennesker i dag.  

Kunsten og kulturen har altid hentet næring i fortiden muld. Den engelske forfatter J.R.R. Tolkien studerede fortiden og dens sprog hele sit liv. Det blev til hans berømte fortællinger om ’Hobbitten’ og ’Ringenes Herre’.  I foredraget præsenterer topforskere fra Moesgaard Museum, hvordan Tolkiens populære, fiktive univers er afspejlet i den virkelige forhistorie – den historie, som Moesgaard formidler i sine mange udstillinger.  

Foredraget finder sted i forbindelse med Det Kongelige Teaters opførelse af udendørsforestillingen ’Hobbitten’ ved Moesgaard og er samtidig en del af LiteratureXchange 2022, der er Aarhus’ litteraturfestival.

Praktiske oplysninger

Dato og tid: onsdag 15. juni kl. 18.00-19.30

Sted: Moesgaard Museums auditorium

Pris: 150 kr./person (årskortholdere: 75 kr./person)

Vært: Museumsformidler Niels Kristian Egense Møller.

Om foredragsholderne

  • Rasmus Birch Iversen er ph.d. i forhistorisk arkæologi og ansat som museumsinspektør i Arkæologisk Afdeling ved Moesgaard Museum med ansvar for jernalderundersøgelserne på museet.
  • Kasper H. Andersen er historiker på Moesgaard, hvor han forsker i vikingetid og middelalder, herunder den tidligste danske kongemagt. Han har tidligere medvirket i DRs dokumentar ’Gåden om Danmarks første Konge’.
  • Xenia Pauli Jensen er er ph.d. i forhistorisk arkæologi og seniorforsker på Moesgaard.

Kommentarer