Formodede cykeltyve anholdt
En betjent, der var på vej på arbejde på politistationen i Aarhus C, opdagede søndag morgen kl. 6.00 to mistænkelige mænd, der stod med en vinkelsliber ved Scandinavian Center i Aarhus.
Da de to mænd begyndte at skære i låsen på en ladcykel, der holdt på stedet, kontaktede betjenten sine kolleger på stationen, mens han holdt mændene under opsyn.
Mændene stod stadig ved cyklen, og vinkelsliberen lå på jorden foran dem, da en patrulje kort efter ankom.
Begge mændene, der er hhv. 36 og 38 år blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri. Den 38-årige blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt en pose med amfetamin i hans lomme, da de visiterede ham.
Kommentarer