112

Friske spor førte til mistænkt indbrudstyv

Foto: Rigspolitiet

Natten til tirsdag kl. 04.55 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud hos en virksomhed på Jegstrupvej i Hasselager, hvor der var gået flere alarmer. Ved ankomst til stedet fandt en hundepatrulje friske spor fra en scooter, og betjentene havde mistanke til, at scooteren ville være at finde på en adresse i nærheden. 

En patrulje kørte derfor ud til den pågældende adresse, hvor der også var friske spor i græsset fra en scooter, som betjentene efterfølgende fandt på bagsiden af huset, hvor den stadig var varm. 

Da betjentene bankede på traf de fem personer, der sad og hang ud, heriblandt en 25-årig mand med våde sko, der sad ved siden af at bundt nøgler, der passede til scooteren udenfor. Den 25-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for indbrud. 

Kommentarer