Fuld bargæst ved Åboulevarden endte natten til detentionen
Natten til fredag kl. 03.37 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en beværtning ved Åboulevarden i Aarhus, hvor man havde brug for politiets hjælp til at håndtere en aggressiv mand, der skabte utryghed på stedet.
Da politiet ankom fik betjentene kontakt til den 20-årige mand, der ganske rigtigt havde en meget aggressiv adfærd, idet han råbte højt og sparkede til et skilt, hvilket dog resulterede i at, han selv væltede ned på jorden.
Manden virkede meget beruset, og nægtede, trods gentagne anmodninger, at oplyse navn og fødselsdato. Manden begyndte i stedet at rette sin aggressivitet mod betjentene, og det endte med, at han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.
Kommentarer