112

Fuld og aggressiv togpassager sigtet og bortvist

Mandag kl. 09.27 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en DSB-medarbejder, der havde brug for politiets hjælp til at håndtere en passager, der var støjende og ubehagelig over for både DSB-personalet og ørige passagerer. Togpersonalet havde flere gange bedt manden om at dæmpe sig, men han nægtede at efterkomme deres anvisninger.

Manden befandt sig i et tog, der var på vej fra Aalborg og som ville ankomme til banegården i Aarhus kl. 09.38. Her stod en patrulje klar til at tage imod, og de gik ind i toget og tog kontakt til den 46-årige mand, der blev skønnet påvirket af alkohol.

Manden erkendte at have generet såvel personale som øvrige passagerer, og han blev sigtet for at have forstyrret den offentlige orden. Han blev herefter bortvist fra stedet.

Kommentarer