112

Fuld og aggressiv togpassager uden billet

Mandag kl. 17.22 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en togkontrollør, der ønskede assistance til at få bortvist en fuld og generende passager i toget mod Aarhus. Manden havde forsøgt at gå ombord på toget, da han var blevet standset af en togkontrollør, der spurgte, om han havde billet. Dette afviste manden, der herefter fik besked på, at han ikke skulle gå ind i toget.

Dette gjorde han dog alligevel, hvorefter han løftede en knyttet næve og sagde til togkontrolløren, at han ikke skulle røre ham. Togkontrolløren lod manden gå ind i toget, hvorefter han gik hen til ham og begyndte at udskrive en kontrolafgift. Den smed manden dog på gulvet og truede kontrolløren verbalt, hvorefter der blev ringet efter politiet.

Da toget kl. 17.38 ankom til Aarhus Banegård stod politiet klar til at tage imod den 56-årige mand, der blev vist ud af toget. Den 56-årige mand blev sigtet for trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste, hvorefter han forlod stedet sammen med betjentene.

Kommentarer