Onsdag den 6. september var der fernisering på Dokk1 på udstillingen ‘KvindeLivFrihed’, som handler om kvindeundertrykkelsen i Iran og viser fortællinger fra hverdagen under det totalitære præstestyre.

For nøjagtigt ét år siden døde den 22-årige iranske kvinde Mahsa Zhina Amini. Den unge kvinde var tre dage forinden blevet arresteret af det iranske moralpoliti fordi hendes tørklæde var gledet ned og blottede for meget af hendes hår. I politiets varetægt blev hun tæsket i så voldsom en grad, at hun blev indlagt på Kesra Hospitals intensivafdeling, og efter to dage i koma døde hun af sine kvæstelser.

Historien gik verden rundt og siden drabet på Mahsa Amini har iranske kvinder og piger protesteret mod undertrykkelse ved at gå på gaden i landsdækkende demonstrationer.

Dette er omdrejningspunktet for udstillingen på Dokk1, hvor flere af gæsterne ved dagens fernisering måtte give op og lade tårerne trille over de stærke portrætter i udstillingen.

Artiklen fortsætter under billedet

– Tænk at skulle dø for sådan en forseelse, som vi i Vesten betragter som absurd. Men den risiko lever iranske kvinder med hver dag. Jeg har selv oplevet, hvor let tørklædet kan glide ned. Især når der er 40 grader varmt, udtaler Inge Lynggaard Hansen, som mange gange har rejst rundt i Iran både som rejseleder og privat.

Det er nemlig ikke kun iranske kvinder, som skal bære tørklædet, så snart de bevæger sig ud i det offentlige rum.

– Fra det øjeblik flyet lander i Iran, ser man kvinder finde deres tørklæde frem i håndbagagen og tage det på. Det gælder også udenlandske kvinder, fortsætter Inge Lynggaard Hansen.

– Men tænk, hvis kvinder kunne blive så fri, at de selv kunne bestemme, om de vil have tørklæde på eller ej. Om de vil dække deres krop til eller ej. Om de vil vise deres appetit på livet og danse som de har lyst til, spørger hun.

Inge Lynggaard henviser blandt andet til Helle Thorning-Schmidt, som vakte opsigt fordi hun bar en pink kjole ved fejringen af Dronningens 50 års-regentjubilæum. Og til den finske statsminister, som blev udskammet for at optræde i en privat en dansevideo. Eller de amerikanske kvinder, som har mistet retten til fri abort.

– Fordomme, udskamning og had trives i bedste velgående i vores egen baghave, og derfor skal vi ikke se på mellemøstens kvinder som “dem”. Det er på tide, at se på dem som “os”, siger Inge Lynggaard.

Artiklen fortsætter under billedet

– Vi kvinder kæmper verden over for det samme. Det er grunden til, at jeg som fotograf er med i denne udstilling. Tørklædet skal ikke kunne bruges som årsag til at slå ihjel. Vi ønsker med denne udstilling at give stemme til dem, der ikke kan bruge den længere – nemlig de mange unge mennesker, som er blevet dræbt i kampen for demokrati og frihed.

Udstillingen på Dokk1 viser både fotografier, tegninger, malerier og fortællinger om de unge mennesker. Gruppen bag udstillingen håber, at udstillingen kan være en døråbner til diskussion, en kilde til inspiration og et kald til handling.

– Ja, vi ønsker, at folk tager budskabet med sig hjem og sørger for at ‘KvindeLivFrihed’ bliver en realitet på alle sprog og i alles liv, afslutter Inge, og fortæller om den glæde hun har haft sammen med herboende aarhusianske iranere om at skabe udstillingen.

Udstillingen  ‘KvindeLivFrihed’ kan ses på Dokk1 frem til og med den 13. september.

Det samlede team bag udstillingen er fra venstre: Narges, Inge Lynggaard Hansen, Helle Louise Kierkegaard, NN, ASM, Marlene C. Wagner og Sara Papendick. (Flere af udstillerne optræder anonymt, for at beskytte familien i Iran) Foto: NimaKn