Galleri V58 åbner nu soloudstillingen ’CONNECTED’ med galleriets russiskfødte kunstner Jenka Barakina
Udstillingsperiode: 18.09.21 – 09.10.21
FERNISERING lørdag d. 18. sept. 2021 kl. 13-15
Kunstneren vil være til stede.
Jenka Barakina voksede op i Yakutsk, hovedstaden i Sibirien. Som 12 årig begyndte Jenka at gå på kunstskolen i Yakutsk, uden at hendes forældre vidste det. Allerede dengang var det klart, at hun havde et lysende talent, samt en insisterende tilgang udover det sædvanlige, – da hun ofte kunne findes ved et bord, hvor hun sad alene og tegnede i timevis. Interessen for kunst fortsatte, og da Barakina var 18 år gammel, kom hun til optagelsesprøve på Statskunstakademiet i St. Petersborg. Akademiet var i det tidligere Sovjetunionen kendt for sin strenge og højtkvalificerede kunstuddannelse, hvor kun hver tolvte ansøger blev optaget. Imens Barakina ventede svar fra optagelsesprøven, flyttede hun til Vladivostok. Der studerede hun i et år med speciale i maleri, hvorefter hun tog videre til metropolen Moskva. Opholdet blev dog kort, da hun blev optaget på St. Petersborgs anerkendte kunstakademi. Her begyndte Barakina et femårigt uddannelsesprogram med monumental kunst. Uddannelsen indeholdte udover maleri, også kalkmalerier, mosaikker, emaljer, tekstiler mm. Hendes afgangsværk var en konstrueret glasramme, som ovenikøbet vandt en fornem pris. Her sluttede hendes uddannelsesforløb i St. Petersborg, der har været bygget på den gamle sovjetiske kunsttradition – med stor vægt på de klassiske russiske teknikker. Sidenhen har disse teknikker været en del af Barakinas arbejde, hvilket hun stadig drager stor nytte af. I dag er Jenka Barakina bosiddende i Belgien med sin familie, og er tilknyttet flere meget anerkendte gallerier.
“In this exhibition, I would like to make the connection between my former and my present self.
An artist is always uncertain and searching.
And inspiration is often build up over a long period.
More than ever I feel like I’m at a crossroad, a turning point.
Looking for new roads to walk.
I always work alone in my studio.
An exhibition is therefore a rare opportunity to connect with the public.
During my last visit – some time ago – I was very excited about Aarhus and Denmark.
My first solo exhibition in Denmark is therefore a unique opportunity for me to meet with the people here.
And also there is the pandemic which has drastically reduced my social life in the last 1,5 years.
This is my first exhibition since then.
I hope to be able to make the connection again with the world around and with the period before that.”
Jenka Barakina, 2021.
Kommentarer