Gemte kokain i bil
En patrulje fattede onsdag kl. 17.14 mistanke til en mindre gruppe mænd, der stod på en tankstation på Silkeborgvej i Brabrand. Betjentene opdagede, at den ene mand gik hen til en bil, lagde noget ind i den og låste den, inden han skyndte sig over i en anden bil.
Patruljen gik nu hen til den 19-årig mand og spurgte, hvad han havde lagt over i bilen. Han forklarede, at det ikke var hans bil, og han slet ikke havde nøglen til den.
Det havde betjentene svært ved at tro, og da de havde mistanke til, at han gemte narkotika, blev han visiteret, og den bil, han sad i, blev ransaget. Under ransagningen fandt betjentene ingen stoffer, men til gengæld fandt de nøglen til den anden bil. Dén nøgle, den 19-årige ellers havde påstået, han ikke havde.
I den anden bil fandt patruljen nogle poser med kokain, som blev beslaglagt, og den 19-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.









Kommentarer