Leder: Af Jan Hagsholm
Ansv. redaktør Danske Netaviser / Aarhus Netavis
Tidl. co-founder af Retail Institute Scandinavia

Erhverv Aarhus og Aarhus City Forening vil samle kræfterne og gøre Aarhus til Danmarks bedste shopping- og oplevelsesby. Organisatorisk skal fusionen flankeres af et nyt udvalg i Erhverv Aarhus: Den Levende By. Udvalget skal bestå af nøglepersoner fra detailhandel, oplevelsesbranchen, byudvikling og interesseorganisationer.

Det er et klogt skridt. Men fusioner løser ikke i sig selv de udfordringer, som har presset midtbyens detailhandel i flere år: butikslukninger, høje omkostninger, skiftende forbrugeradfærd, trafikknaster og mangel på parkering – og senest Aarhus-borgmester Anders Winnerskjolds opsigelse af forliget om den lokale dækningsafgift, som ellers stod til at skulle bortfalde.

Hvis Den Levende By skal blive mere end en god intention, kræver det en konkret og modig værktøjskasse, og ikke mindst et vedholdende samarbejde mellem kommune, ejere og erhverv.

Lad os starte med realiteterne. På Strøget har ikoniske butikker som Paw Sko og Holst Sko lukket efter henholdsvis 51 og 28 år. Det er enkeltsager, ja, men symptomer på en hårdere bundlinje i den klassiske gadehandel. Som Holst Sko selv formulerede det; butikken “gav ikke penge i 2024”. Den slags udmeldinger sætter sig i nabolejemålene, i ejernes risikovillighed og i byens fortælling om sig selv.

Samtidig peger lokale aktører på, at trafikale ændringer og tilgængelighed i midtbyen påvirker handelsstrømmene. Allerede i 2024 lød advarslerne om, at ensretninger og lukninger kunne få færre handlende ned ad Strøget. Det er ikke hele forklaringen, men det er en del af den oplevede virkelighed i butikkerne.

Dertil kommer, at forbrugerne har flyttet sig. Kunderne handler i stigende grad på netbutikker. De fysiske butikker taber, når de ikke kan matche bekvemmelighed og forventninger til service, men vinder, når oplevelse, logistik og digitalt samspil går op i en højere enhed. Kort sagt: det er ikke “enten butik eller online” – det er “både og”.

Omkostningssiden bider også. Billigblomst lukkede sin citybutik i Aarhus med henvisning til for høje omkostninger i city. Det fortæller to ting: 1) byhandel kræver høj omsætning pr. m², og 2) koncepter uden stærk oplevelses- eller nærhedsprofil får svært ved at forsvare city-huslejer.

Tilgængeligheden er den evige knast. Aarhus arbejder med grøn mobilitet, ensretninger og prioritering af byrum over gennemkørende trafik. Det giver mening på bylivets præmisser, men kræver fin kalibrering mod handelens virkelighed. Kommunens mobilitetsplaner lægger netop op til, at gennemkørsel dæmpes, parkering samles i større anlæg, og vejareal bruges bedre til ophold og cykler. Det kan være en rigtig kurs, men kun hvis kunderejsen og varelevering til detailhandlen tænkes ind i praksis.

Og parkering? Billedet er mere nuanceret, end debatten ofte giver indtryk af. Aarhus har zoner med to timers gratis parkering ved registrering og derefter betaling – og der er gratis parkering på søn- og helligdage i store dele af systemet. Information og såkaldt “wayfinding” er dog afgørende. Hvis kunderne ikke oplever det som let at finde en plads tæt på målet, vælger de et center med én indkørsel og masser af p-pladser.

Konklusion: Fusionen samler stemmerne. Men først når Aarhus også samler værktøjerne – mobilitet, logistik, parkering, oplevelser, data og drift – får vi den bymidte, som både aarhusianere og besøgende vælger til, igen og igen. Den Levende By skal måles i åbne døre, fyldte poser og levende gader – ikke i hensigtserklæringer. Det kræver en plan, der er lige så detaljeret som ambitionen er stor.