Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 11.00
Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 en 24-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Han sigtes for grov vold ved at torsdag kl. 20.53 ud for en beværtning på Åboulevarden i Aarhus at have slået en 26-årig mand i hovedet med et stort ølglas.
Slaget, der tilsyneladende kom helt umotiveret, var så voldsomt, at glasset blev knust mod den 26-åriges baghoved. Han kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade.
Da politiet kom frem kort efter anmeldelsen, udpegede flere vidner på stedet den 24-årige, som blev anholdt og sigtet. Han har en nylig dom for vold, og han fremstilles derfor i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Kommentarer