Aarhus By

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 11.00

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 11.00 to mænd på 18 og 19 år i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Begge blev anholdt tirsdag aften, og de sigtes for et røveri begået mandag aften på Haurumsvej i Tilst mod en 27-årig mand, der blev overfaldet med slag og peberspray. 

Ifølge den 27-årige havde han lavet en aftale om at købe en mobiltelefon, der var sat til salg på DBA. Da han mødte op på det aftalte sted, dukkede to mænd op, og i stedet for en handel, udviklede det sig til et røveri, da han ikke fik mobiltelefonen og blev frarøvet sine penge. 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere i sagen. 

Kommentarer