Magaxin

Guide: Sådan kommer du godt i gang med dit nye liv som universitetsstuderende

Artiklen er sponsoreret.

Har du søgt ind på universitetet og er blevet optaget på din drømmeuddannelse? Der venter dig en spændende tid, med en masse nyt, som skal til at ske. Mange ting vil ændre sig, og det gælder om at forberede sig bedst muligt på den tid, der kommer snart. Måske har du allerede gjort dig en del overvejelser omkring planlægning, og hvad du gerne vil have styr på, inden det hele starter. Denne artikel har samlet en guide til, hvilke ting du kan være opmærksom på, før du starter din nye rejse.

Find en lejlighed

Det kan virkelig være en god idé at kigge på lejligheder i god tid inden du starter din uddannelse. Der er ofte rift om de gode lejligheder, selv lejeboligerne, og jo bedre tid man er ude, des større er chancen for at finde noget godt. Der findes mange hjemmesider, hvor du kan undersøge ledige lejeboliger, for eksempel kan du søge efter ledige lejligheder hos rentumo.

Det er en fed tid, man påbegynder, når man flytter i sin egen lejlighed og starter sit eget liv, og det er et oplagt tidspunkt at gøre det i forbindelse med, at man starter på sin universitetsuddannelse. Det skyldes blandt andet, at universitetet ofte er placeret et andet sted, end den by man er opvokset i.

Undersøg studielivet

Forskellige hjemmesider og sociale medier viser, hvordan det er at gå på universitetet. Det kan være rart at have undersøgt studielivet på forhånd, primært for ens egen skyld, så man ved, hvad det hele handler om. Det kan også være, du trives bedst i overraskelser – men hvis ikke, er der rig mulighed for at gå på internettet eller sociale medier og læse om studieliv samt se fede videoer, de studerende har delt.

Få styr på, hvad der skal indkøbes

Endelig er der det praktiske, som man bør have styr på, før man starter. For eksempel er det ofte en god idé at have anskaffet sig en computer, der kan det nødvendige. Det kan også være, du drømmer om en tablet eller andre, smarte gadgets. Der er masser af fede produkter, du kan købe til din universitetstid. Det kan også være, der er nogle bøger, I bliver bedt om at anskaffe jer eller andet, som universitetet forventer, at I har styr på. Generelt er det fint at være sikker på, at man har undersøgt det praktiske. 

Kommentarer