Aarhus By

Har du set noget? Røveri ved Bruuns Galleri

Foto: Rigspolitiet

Østjyllands Politi modtog tirsdag morgen en anmeldelse om et røveri, der angiveligt fandt sted mandag aften kl. 23.00 på Jægergårdsgade ud for Bruuns Galleri i Aarhus C. I

følge anmeldelsen blev en 38-årig mand truet til at udlevere sin kuffert, som han kom gående med fra Hovedbanegården og via udgangen fra Bruuns Galleri ud mod Jægergårdsgade.

Ved udgangen til Jægergårdsgade blev manden omringet af en gruppe på fem personer, hvoraf den ene trak en kniv og truede ham til at udlevere sine ting, hvorefter han smed kufferten fra sig og løb væk fra stedet.

Østjyllands Politi undersøger episoden nærmere og hører gerne fra vidner, der har befundet sig i området omkring gerningstidspunktet.

Kommentarer