Havde hash og skunk i lejligheden

En 29-årig mand fik onsdag kl. 9.45 besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje i sin lejlighed i Aarhus C. Patruljen reagerede på et tip om, at der var stoffer i lejligheden, og det viste sig at holde stik.
Under en ransagning fandt betjentene flere poser med hash og skunk, ligesom der også blev fundet digitalvægte og en del tomme poser.
Den 29-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Kommentarer