112

Havde narko og peberspray i hjemmet

Tirsdag kl. 09.11 besøgte Østjyllands Politis specialpatrulje en adresse i Lystrup, fordi de havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt narkotika fra stedet. På stedet befandt sig en 39-årig kvinde og en 46-årig mand, der begge blev gjort bekendt med, hvorfor politiet var på stedet.

I forbindelse med ransagningen fandt betjentene mindre mængder hash, amfetamin og skunk, som de to personer erkendte tilhørte dem. De blev derfor begge sigtet for besiddelse af narkotika. Der blev desuden fundet en peberspray i soveværelset, som den 39-årige kvinde erkendte tilhørte hende, hvorfor hun også blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Kommentarer