Havde peberspray i jakkelommen

Tirsdag kl. 19.54 standsede en patrulje en bil på Gudrunsvej i Brabrand i forbindelse med en rutinekontrol. Der sad tre mænd i bilen, der lugtede kraftigt af hash, og de blev gjort bekendt med, at betjentene ville se lidt nærmere på både dem og bilen.
I forbindelse med visitationerne fremviste den ene af dem, en 21-årig mand, selv en peberspray i sin jakkelomme, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. Der blev ikke fundet andre ulovlige genstande på personerne eller i bilen.
Kommentarer