Kultur

Historisk afslutning venter rytterne i PostNord Danmark Rundt 2021

Når den 30. udgave af PostNord Danmark Rundt køres 10.-14. august 2021, bliver det med start i Struer og mål på Frederiksberg Allé. 780 kilometer venter rytterne fordelt på fem etaper. Ruten er med såvel gamle kendinge som nyheder, herunder nyskabelsen med løbets afslutning, i form af en enkeltstart på Frederiksberg. Feltet er også værd at bemærke, 140 ryttere, på i alt 20 hold, heraf hele 6 World Tour hold.

Danmarks Cykle Union og projektchef Frank Hyldgaard, præsenterede PostNord Danmark Rundt ruten 2021, på et virtuelt presse-/præsentationsmøde den 3. marts.

Dette års PostNord Danmark Rundt, der er er rangeret som ProSeries på UCI’s Europe Tour, niveauet under UCI’s World Tour, byder på nedenstående fem etaper.

10. august | 1. etape: Struer – Esbjerg 176 km

11. august | 2. etape: Ribe – Sønderborg 183 km 

12. august | 3. etape: Tønder – Vejle 219 km

13. august | 4. etape: Holbæk – Kalundborg 190 km

14. august | 5. etape: Frederiksberg – enkeltstart 11 km

Ruten til dette års udgave af PostNord Danmark Rundt, er præget af en god kombination af alt det Danmark kan byde på. 2 flade etaper med mulighed for sidevind, 2 bakkede etaper og en historisk afslutning på løbet, i form af den afsluttende etape, nu som en enkeltstart på Frederiksberg. Det er første gang i løbets historie at der afsluttes på denne måde.

Med de elementer blandet sammen vil der med garanti være spænding omkring det samlede resultat, helt frem til den sidste rytter krydser målstregen på Frederiksberg, om eftermiddagen lørdag den 14. august.

”Der er lagt op til et brag af et løb, hvilket bekræftes af at så mange stærke hold har ønsket at deltage i dette års udgave PostNord Danmark Rundt. Det bliver et virkelig flot felt, når de 140 ryttere begiver sig ud i det danske landskab. Med deltagelsen af alle 4 danske continentalhold, PostNord landsholdet og det historisk store antal danske ryttere på World Tour holdene, så er vi sikret et felt fyldt med danske talenter og stjerner. Dette krydret med alle de dygtige udenlandske World Tour- og ProTeamsryttere, sikrer et cykelløb på allerhøjste niveau på de 5 etaper’, siger den synligt stolte projektchef Frank Hyldgaard, der glæder sig til at præsentere et stærkt felt.

Løbets nyskabelse, enkeltstarten på Frederiksberg, glæder i den grad Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen:

PostNord Danmark Rundt er en uadskillelig del af sommeren på Frederiksberg. En klassisk Frederiksberg begivenhed, som rigtigt mange ser frem til hvert år, og som altid tiltrækker masser af gæster. Igen i år er byen vært for 5. og sidste etape og af løbet, som denne gang bliver kørt som enkeltstart. Jeg er sikker på, det bliver både medrivende og spændende. Mest af alt håber jeg på, at Corona restriktionerne er lempet, så vi kan mødes ude i byen og nyde det traditionsrige løb.’ slutter en forventningsfuld borgmester.

Følgende hold deltager

  • DK landsholdet: PostNord Landsholdet
  • Continental Teams: Riwal Cycling Team, BHS PL Beton Bornholm, Coloquick Cycling, Restaurant SURI – Carl Ras, Mazowsze Serce Polski
  • ProTeams: Novo Nordisk, Team Rally, Sport Vlaanderen, Bardiani CFS, Vini Zabú KTM, Team Bingoal WB, Uno-X og Alpecin Fenix,
  • WorldTeams: Lotto Soudal, Trek Segrafado, Jumbo Visma, , Qhubeka Assos, Team DSM, Deceunick Quick Step

Kommentarer