Hjælp politiet med at finde 78-årige Jens fra Risskov

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 78-årige Jens, der tirsdag eftermiddag gik fra sit plejehjem på Vejlbygade i Risskov.
Tirsdag aften kl. 19.32 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra Plejehjemmet Vejlbygade i Risskov, der oplyste at en af deres beboere, en 78-årig mand ved navn Jens, ikke var set siden kl. 16.30.
Mandens signalement blev sendt videre til patruljerne og til byens taxaer og busser, og der har i løbet af aftenen og natten være en eftersøgning i området omkring plejehjemmet – blandt andet med assistance fra flere hundepatruljer.
Eftersøgningen er blevet genoptaget onsdag morgen, men den 78-årige mand er endnu ikke blevet fundet, og politiet beder derfor nu offentligheden om hjælp til at finde Jens.
Kommentarer