Mange 18-årige med et handicap eller en psykiatrisk diagnose er ikke i gang med en uddannelse, selvom årgangen som helhed oftest er i uddannelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der er store samfundsgevinster ved at flere unge får en uddannelse, mener chefanalytiker.

Tre ud af fire 18-årige med en psykiatrisk diagnose eller et handicap er i gang med ungdomsuddannelse, en uddannelse på grundskoleniveau eller en anden form for uddannelse. Til sammenligning gælder det for ni ud af ti blandt alle 18-årige.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er utroligt nedslående, at så få unge med diagnoser og handicap er i gang med en uddannelse. Der ligger en vigtig samfundsopgave i at sørge for, at flere får mulighed for at uddanne sig,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Alene på ungdomsuddannelserne er der kun 66 procent af de 18-årige med en psykiatrisk diagnose eller et handicap, der er i gang, mens det gælder for 86 procent af alle 18-årige.

”Vores analyse viser, at unge med diagnoser og handicap har en svær start på uddannelseslivet. Det er et problem, som vi skal løse. De må ikke blive efterladt på perronen,” siger Mie Dalskov Pihl.

Ender ofte på offentlig forsørgelse

Mange af de unge med handicap eller diagnoser, der står uden for uddannelsessystemet, er i stedet på uddannelseshjælp. Det gælder for 38,5 procent af dem. Af de unge uden diagnoser uden for uddannelsessystemet gælder det kun for 11,8 procent.

Uddannelseshjælp er en ordning for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og kræver en særlig indsats.

”En af indvendingerne mod at gøre mere for de her unge med udfordringer er, at det ofte er dyrt at give dem en uddannelse efter grundskolen. Men sagen er den, at det er dyrere at lade være,” siger Mie Dalskov Pihl.

”Vi ved, at der er store gevinster at hente for samfundet ved at hjælpe flere unge igennem en ungdomsuddannelse. Hvis et ungt menneske eksempelvis får en erhvervsuddannelse, vil gevinsten for de offentlige finanser være cirka tre millioner kroner set over hele livet, sammenlignet med hvis den unge forblev uden uddannelse. En uddannelse giver simpelthen bedre forudsætninger for at være med på arbejdsmarkedet efterfølgende. Alternativet er ofte langvarig offentlig forsørgelse. Det er dyrt for statskassen og skidt for den enkelte,” siger hun.

Fakta

• Fire ud af ti af de 18-årige med enten et handicap eller en psykiatrisk diagnose, og som er uden for uddannelse, er på offentlig forsørgelse.
• Selv når der tages højde for de unges karakterer fra folkeskolens afgangsprøver, er der stadig forskel på, hvor stor en andel der er i gang med en uddannelse som 18-årig. Blandt de unge, der har fået mellem 2 og 4 i dansk og matematik, og som ikke har en diagnose eller et handicap, er 83 procent under uddannelse. Blandt de unge, der en diagnose eller et handicap, og som også har fået mellem 2 og 4 i dansk og matematik, er tallet 77 procent.
• Forskellen bliver mindre, i takt med at karaktererne stiger, men der er stadig forskel. Blandt dem, der har fået 7 eller over i begge fag, er 98 procent af de unge uden diagnose/handicap i gang, mens det er 93 procent af de unge med diagnose/handicap.