Skødstrup

Ild i gryde satte fut i emhætten

Søndag kl. 15.41 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om en brand i en bolig på Hjelmagervænget i Løgten ved Skødstrup.

Tre personer havde været i færd med at lave mad og havde blandt andet sat en gryde med olie over. Da de kort efter havde taget låget af gryden, stod der pludselig flammer op, som sprede sig til emhætten.

De tre personer havde forsøgt at slukke ilden i gryden, men da det ikke lykkedes, havde de taget gryden ud af huset, hvorefter de med en vandslange fra haven havde fået slukket ilden, der ikke havde nået at sprede sig til loftet. Der var derfor kun sket skader på emhætten og over kogepladen, men huset var fyldt med røg, hvorfor brandvæsnet hjalp med at få ventileret.

Kommentarer