Indflytningsklar familievilla på lukket vænge
Vi kan nu byde velkommen indenfor i denne super velholdte og solide 1-plansvilla, der tidligere kun har haft 1 ejer. Boligen henvender sig perfekt enten til førstegangskøberne eller til dem der vil i noget mindre.
Velbeliggende på en lukket stikvej i Kolt, hvor du er tilknyttet de gode stisystemer der fører dig og dine børn nemt og sikker rundt i byen. Kolt er et skønt lokalsamfund tæt på Aarhus centrum. Kolt har gode daginstitutioner, indkøbsmuligheder samt offentlig transport og let adgang til motorvejsnettet.
Dette skønne hjem byder på et fantastisk køkken-alrum. Køkkenet fremstår med hvide fronter samt smarte fliser på væggene under overskabene. Her er masser af skabs- og bordplads samt en god rummelighed der gør det oplagt at have spisebord her. Desuden er her en dejlig stor stue. Stuen har masser af plads til ligeledes en spiseafdeling, men også opholdsstue og legehjørne. Desuden indeholder huset et stort badeværelse med gulvvarme og bruseniche, 3 gode og store værelser, hvoraf det ene har en hel indbygget skabsvæg. Desuden er her også et skønt og nyere bryggers, ligeledes med hvide fronter samt egen ind- og udgang. Her er rig mulighed for boldspil, leg og trampolin uden at det bliver for meget. Fra køkkenet har du udgang til udestuen, som forlænger sommermånederne på allerbedste vis. Videre fra udestuen har du udgang til den skønne, nemme og private have. Til ejendommen er der egen garage.
Et super godt, sundt, solidt og indflytningsklart hus på en fremragende beliggenhed i Kolt!
Se mere hos danbolig her.
Kommentarer