Aarhus By

Ingen ville kendes ved pose med narko

Foto: Kim Matthäi Leland

Tirsdag kl. 17.39 blev en patrulje opmærksom på en bil, der holdt på en parkeringsplads på Halse Centervej i Aarhus V. Rundt om bilen stod der flere personer, og en person steg ud af bilens passagersæde, da han gik øje på betjentene.

Han skyndte sig væk fra bilen og gik først om bag ved en anden parkeret bil, hvorefter han fortsatte videre. Betjentene fulgte efter ham og kunne konstatere, at der bag ved den parkerede bil var smidt en pose indeholdende flere små poser med noget stof i – muligvis kokain.

Den 19-årige mand nægtede, at det var ham, der havde smidt posen, men han blev alligevel sigtet for besiddelse af narkotika.

Kommentarer