På trods af rekordår i it-branchen er lønomkostninger til privatansatte i it-faget steget mindre end arbejdsmarkedets gennemsnit i 2020, og godt fire procent af de it-ansatte er blevet bedt om at gå ned i løn. ”Visse arbejdsgivere prøver at slippe afsted med at bruge coronakrisen til at trykke lønnen,” vurderer Hanne Lykke Jespersen.

4,7 procent er den gennemsnitlige lønstigning for it-ansatte med anciennitet i 2020, viser den nye lønstatistik fra PROSA – Forbundet af It-professionelle. Det er noget lavere end de seneste år (6,4 i 2019 og 5,3 i 2018), og samtidig er den samlede lønsum, altså arbejdsgivernes lønomkostninger, steget mindre end arbejdsmarkedets gennemsnit.

– I kontekst af coronakrisen havde vi frygtet værre, så 4,7 procent i gennemsnitlig lønstigning for den enkelte er ikke en dårlig nyhed. Men der er en skævhed, når vi ser, at it-virksomhederne har haft endnu et rekordår, men lønomkostningerne stiger mindre end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Vores medlemmer har jo godt kunne udføre deres arbejde hjemmefra, så der er ingen grund til, at lønudviklingen ikke fortsætter, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA – Forbundet af IT-professionelle.

I 2020 omsatte danske it-virksomheder for 248,4 milliarder kroner. Det er den højeste omsætning for branchen nogensinde og en stigning på 3,3 procent fra 2019, oplyste IT-Branchen for nylig. Til sammenligning er lønomkostningerne for privatansatte i it-faget steget 2,1 procent. På arbejdsmarkedet generelt er lønomkostningerne steget med 2,4 procent i den samme periode. Lønomkostningerne i it-faget har ellers i flere år ligget over den gennemsnitlige stigning. Prisudviklingen steg samtidig med 0,4 procent. Dermed er reallønsfremgangen for it-ansatte på 1,7 procent.

Gå ned i løn eller bliv fyret

På it-arbejdsmarkedet er 4,1 procent endvidere blevet bedt om at gå ned i løn, viser svarene på PROSAs lønstatistikspørgsmål. Heraf accepterede 90 procent lønnedgangen. Forespørgslen blev oplevet som et valg mellem at gå ned i løn eller blive fyret, både når det blev sagt eksplicit, og når det ikke gjorde, viser svarene i lønstatistikken.

– Normalt ville vi sige, at lønnedgang ikke redder en virksomhed, men corona er jo en helt særlig situation. Nogle arbejdsgivere har måske taget chancen for at presse lønnen. For andre er det reelt. Men hvis udbetalingen til aktionærerne stiger, og direktøren beholder sin løn, så er det jo bestemt ikke troværdigt. Og hvis man går ned i løn, skal man have en aftale om, at lønnen går op igen, når overskuddet kommer tilbage, siger Hanne Lykke Jespersen. Hun peger også på, at PROSAs jurister, der modtager medlemshenvendelser fra medlemmer om blandt andet hjælp til kontrakter og lønforhandling, har oplevet en tendens til, at lønniveauet i 2020 uden forklaring er blevet sat lavere end hidtil.

– Det tyder på, at visse arbejdsgivere prøver at slippe afsted med at bruge coronakrisen til at trykke lønnen, vurderer Hanne Lykke Jespersen.

20,5 procent svarer, at de har oplevet, at der har været afskedigelser på virksomheden som følge af coronakrisen. Af disse har 61,9 procent af afskedigelserne også ramt de it-professionelle.

Lønforskellen mellem kønnene fortsætter

På det private arbejdsmarked er den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene på 2,3 procent. På det offentlige område er forskellen 2,1 procent. I 2019 var tallene henholdsvis 2,0 og 2,7 procent.

– Vi ser stadig, at mændene tjener lidt mere end kvinderne. Tallet svinger lidt fra år til år, men den overordnede tendens er, at mænd altså tjener lidt mere, siger Hanne Lykke Jespersen.

PROSAs lønstatistik baserer sig på besvarelser fra ansatte i it-faget om deres løn for januar 2021, og stigningen er udregnet i forhold til lønnen for januar 2020. Den aktuelle lønstatistik er baseret på 3.096 besvarelser fra ansatte i it-faget. Oplysningerne er indsamlet i perioden 29. januar til 28. februar 2021.