Et internationalt forskerhold viser i en ny global undersøgelse af flere end 46.000 arter af træer, at mange træarter er udsat for stort pres og er dårligt beskyttede. Samtidig har forskerholdet, der ledes fra Aarhus Universitet, undersøgt, hvordan situationen kan forbedres ved hjælp af ambitiøs og smart udpegning af nye naturbeskyttelsesområder.

Verdenskortet viser, i hvor høj grad nuværende beskyttede områder (PA’er, Protected areas) og de topprioriterede områder for målene for 17 pct. og 50 pct. beskyttelse bliver presset af menneskelige aktiviteter (HMI = Human Modification Index). Vi ser f.eks., at Amazonas har mange områder, hvor træer kun er lidt pressede. Vi ser også, at der i mange nuværende beskyttede områder er et relativt højt pres fra menneskelige aktiviteter; det gælder ikke mindst i Østasien. Grafik: Wen-Yong Guo

Træer spiller en vigtig rolle for både naturlige økosystemer, for klimaet og for samfund verden over. Men nyere forskning viser, at mange af træarterne er sjældne, og at vi risikerer at miste en stor del af dem.

Det er baggrunden for, at biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet tog initiativ til det store forskningsprojekt. Han er leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) og har tidligere været med at kortlægge Jordens træarter.

Halvdelen gror i ubeskyttede områder

Undersøgelsen viser, at for de 46.752 undersøgte træarter ligger halvdelen af hver træarts udbredelse i landskaber helt uden beskyttede naturområder. Det er vel at mærke et gennemsnit. For 13,6 pct. af arterne er der slet ingen beskyttelse – og de har alle en lille udbredelse, hvilket i sig selv gør dem sårbare.

Samtidig er i gennemsnit 14,8 pct. af arterne udsat for et højt eller meget højt menneskeligt pres, mens 68,5 pct. er udsat for et moderat pres. Kun 17 pct. af arterne er ikke presset af menneskelige aktiviteter.

Hvordan har forskerne regnet sig frem til det?

Ved at integrere fem store databaser med registreringer af træarters forekomster. De data har de brugt til et beregne den geografiske udbredelse af hver træart. Disse udbredelser har de derefter kombineret med et globalt kort over, hvor intenst menneskelige aktiviteter påvirker naturen samt World Database on Protected Areas, der er en global opgørelse over beskyttede områder – og som har information på over 200.000 sådanne områder.

“Ved at sammenfatte millioner af registreringer, som forskere og borgere over hele verden indsamler og deler i åbne databaser, kan vi bedre beregne, hvor det er vigtigst at bevare og genoprette naturområder for effektivt at beskytte biodiversiteten” forklarer Josep M. Serra-Diaz, tidligere Aarhus Universitet, nu lektor på AgroParisTech i Frankrig.

Smartere beskyttelse…

Forskerne har ikke blot kvantificeret truslen mod Jordens rigdom på træarter, men er gået skidtet videre og undersøgt, hvordan situationen kan forbedres.

“Det har vi gjort ved at beregne, hvor potentielle naturbeskyttelsesområder skulle udlægges for bedst at sikrediversiteten af træarter, og ikke kun ud fra dækningen af arter, men også deres evolutionære og funktionelle forskelligheder,” forklarer førsteforfatter Dr. Wen-Yong Guo, som begyndte arbejdet på BIOCHANGE, men nu er ved East China Normal University i Shanghai.

De har taget udgangspunkt i to eksisterende planer for beskyttelse af verdens biodiversitet:

Efter FN’s Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020, som blev vedtaget i 2010, skulle mindst 17 pct. af landjorden, søer og vandløb være beskyttet i 2020.>

Nu er 2050 Vision of Biodiversity på tegnebrættet, og mange interessegrupper presser på for, at visionen skal følge det såkaldte ”Half-Earth”-forslag fra Harvard-biologen E.O. Wilson – som går ud på at beskytte halvdelen af Jordens overflade senest i 2050.

Forskergruppens undersøgelser viser, at det vil hjælpe meget at implementere de to arealmål.

… kan give store resultater

”Men det hjælper ikke nok, hvis man udpeger områderne med den brede pensel eller blot i de mest bekvemme områder, f.eks. ubeboede tundra- og ørkenområder. Vi har i dette studie beregnet, hvilke områder, det vil give bedst mening at oprette naturbeskyttelse i, hvis verdens diversitet af træer skal sikres. Hvis man gør det smart, kan man ved at beskytte 17 pct. af landjorden nå op på, at en træart i gennemsnit har beskyttede områder i 66 pct. af de landskaber, den findes i, modsat de blot nuværende 50 pct – og ved “Half-Earth”-visionen kan man komme op på 83 pct. Og to tredjedele af alle de træarter, der nu er helt uden beskyttelse, vil få beskyttede områder i de landskaber, de findes i, ved blot 17 pct-målet,” siger Jens-Christian Svenning.

”Men det kræver altså, at man kigger på, hvordan alle arter er fordelt i verden, og udlægger de beskyttede områder, så de dækker arterne og deres biologiske funktioner og evolutionære forskelle bedst muligt,” tilføjer han.