Samfund

Kæmpe spahotel realiseres nu på Aarhus Ø – åbner i 2026

Det nye spahotel skal efter planen stå klar på Aarhus Ø i 2026. Visualiseringer: BIG/Bucharest Studios

Når det nye spahotel på i alt 37.000 kvadratmeter slår dørene op for gæster i efteråret 2026, vil det blive en destination, som folk vil rejse til Aarhus efter. Sådan lyder det fra en forventningsfuld Søren Faerber, som er administrerende direktør for Scandic i Danmark – ikke mindst på grund af, at hotellet får en spaafdeling i hotellets tre øverste etager.

Den samlede entrepriseaftale er på 1,3 milliarder kroner, hvilket betyder, at byggeriet med sine 342 værelser og spaafdeling er et af de største enkeltprojekter i Aarhus rent økonomisk.

Udviklerne bag projektet, som er Kilden & Hindby, hoteloperatøren Scandic, Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, arkitekt Bjarke Ingels og BIG og entreprenør NCC.

Det nye hotel bygges ved siden af byggerierne Kampanilen og Karréerne ved Bassin 7, og med byggeriet er Pier 4 på Aarhus Ø færdigbygget.

Hotellet snor sig op i højden, og der bliver offentlig adgang til den udvendige trappe. Visualisering: BIG/Bucharest Studios.

 

På 15., 16. og 17. etage indrettes et 2.000 kvm spa-område. Visualisering: BIG/Bucharest Studios.
342 værelser og 16.000 kvm kontorlokaler skal der være i det nye hotel. På 15., 16. og 17. etage indrettes et 2.000 kvm spa-område. Visualisering: BIG/Bucharest Studios

Kommentarer