Knæk Cancer Løbet
– Løb for en fællessag
Kom og vær med i det officielle Knæk Cancer Løbet lørdag den 30. oktober, som opvarmning til det store Knæk Cancer Show om aftenen.
Du kan deltage, som løber eller walker, i Mindeparken i Aarhus og via dit deltagergebyr støtter du Knæk Cancer indsamlingen med 50 kr.
Løb i Mindeparken, Aarhus – d. 30. oktober 2021
På selve dagen for det store indsamlingsshow på TV2 har du mulighed for at mødes med familien, venner eller kollegaer til en hyggelig løbe- eller gåtur i Mindeparken på en 4 eller 7 km distance. Man kan sagtens følges ad til løbet som løber og walker. Når du tilmelder dig, skal du blot tilmelde dig samme starttidspunkt som dem, du gerne vil følges med. Vi sørger for en lækker goodiebag, vand og frugt – og ikke mindst den officielle Knæk Cancer-medalje.
Covid-19:
Der er god plads i Mindeparken, og vi overholder selvfølgelig retningslinjerne i forbindelse med Covid-19, så alle kan få en tryg oplevelse.
Sammen knækker vi Cancer
Fysisk aktivitet og motion nedsætter risikoen for at få kræft, så udover at bidrage økonomisk til bekæmpelsen af kræft, så sætter Knæk Cancer Løbet også motion på dagsordenen – både ude i de danske familier og på arbejdspladsen.
50 kr. af deltagergebyret til løbet går ubeskåret til Knæk Cancer. Derudover er det i tilmeldingen muligt at støtte ubeskåret med yderligere 50 kr., 100 kr. eller 200 kr.
Personligt startnummer og den officielle Knæh Cancer medalje
Deltager du i Knæk Cancer Løbet, fordi du gerne vil støtte en god sag? For at mindes en, du har mistet? Eller fordi du på anden måde har haft sygdommen tæt på livet? Når du tilmelder dig løbet, har du mulighed for at indtaste, hvorfor netop du har valgt at være med. Efterfølgende sørger vi for, at din tekst kommer til at stå på dit startnummer.
Hele oplevelsen toppes med den officielle Knæk Cancer medalje med den velkendte blomst, som et bevis for din støtte. Medaljen er i træ og med en rød lædersnor. Derudover er den miljøvenlig, da den er produceret i Danmark og består af 100% bæredygtigt og nedbrydeligt materiale.
Dette får du
God samvittighed på flere fronter! Du løber og du støtter Knæk Cancer.
Den officielle Knæk Cancer medalje i træ med en rød lædersnor.
Et fysisk startnummer med dit eget budskab.
Skønne ruter i Mindeparken.
Du donerer 50 kr. til Knæk Cancer Indsamlingen.
Goodiebag med lækkert indhold.
Print selv diplom. Du kan printe direkte fra din profil under ‘Mine billetter’.
Tidtagning og mulighed for at se dit resultat online, med det samme du krydser målstregen.
Deltagelse i vores store lodtrækningskonkurrence med fede præmier.
Kommentarer