112

Kørte uden busbillet og skubbede kontrollør i brystet

Tirsdag kl. 13.32 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra to buskontrollører, der havde akut brug for hjælp, da de stod med en voldelig buspassager i en bus ud for Magasin ved Passagen i Aarhus. Buskontrollørerne oplyste til politiet, at en mand havde forsøgt at komme ud af bussen, da han så de to kontrollører stige ombord.

Den ene kontrollør havde stillet sig i vejen og bedt manden om at fremvise en gyldig billet. Dette kunne manden ikke, og han havde i stedet skubbet kontrolløren i brystet. De to kontrollører havde herefter tilbageholdt manden og tilkaldt politiet.

Da politiet ankom til stedet, blev den 19-årige mand anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Kommentarer