112

Kvinde anmeldte blufærdighedskrænkelse

En 22-årig kvinde kontaktede onsdag kl. 21.30 politiet og fortalte, at hun et kvarter forinden var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse af en mand på Risskov Bibliotek. 

Ifølge kvinden stod hun ved nogle boghylder, da manden tog fat om hendes hofter og gned sig op af hende. Kvinden råbte op og skyndte sig væk fra stedet, hvorefter hun ringede til politiet. 

En patrulje kørte efterfølgende rundt i området for at lede efter gerningsmanden, men det lykkedes ikke at finde frem til ham. 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere. 

Kommentarer