Aarhus By

Kvinde indhentede tasketyv, som blev overmandet

Foto: Rigspolitiet

En 25-årig kvinde cyklede tirsdag kl. 10.52 ad Vestre Ringgade i Aarhus i nordlig retning, da hun pludselig omkring krydset ved Daubjergvej kunne mærke bagagekurven bevæge sig, og da hun kiggede bagud så hun, at hendes taske var væk, og at en mand cyklede i høj fart væk fra hende. Kvinden vendte sin cykel og kørte efter manden og råbte undervejs på hjælp.

Den 25-årige indhentede manden ved Åparken og greb fat i ham for at holde ham tilbage, hvorved de begge væltede. Da tyven, en 44-årig mand, forsøgte at komme væk, kom flere personer til og hjalp med at holde ham tilbage, indtil politiet få minutter efter ankom og anholdt ham. Han blev herefter sigtet for tasketyveri og taget med på stationen.

Kommentarer