Kvinde kom alvorligt til skade i færdselsuheld
Tirsdag kl. 07.00 skete der et alvorligt færdselsuheld på Oddervej i Højbjerg. En 23-årig mandlig bilist ramte ind i en 25-årig kvindelig fodgænger, der var på vej over vejen.
Kvinden blev efterfølgende indlagt med alvorlige skader, men hun er p.t. uden for livsfare.
En bilinspektør foretog en række opmålinger og undersøgelser på stedet, og der blev foretaget afhøring af den 23-årige bilist og flere vidner.
Østjyllands Politi afventer nu bilinspektørens rapport.
Kommentarer