Aarhus By

Kvinde sigtet efter uro på beværtning på Åboulevarden

Foto: Kim Matthäi Leland

En 21-årig kvinde blev natten til torsdag kl. 00.15 anholdt og sigtet efter restaurationsloven, da hun havde skabt uro på en beværtning på Åboulevarden i Aarhus. 

Det var en dørmand, der kontaktede politiet, efter kvinden havde kradset en anden kvinde i baren, hvorefter hun havde slået ud efter dørmanden. 

Da politiet kom frem, tilbageholdt dørmanden kvinden, som fortsat var meget aggressiv og opfarende. 

Hun blev anholdt og kørt til politistationen. 

Kommentarer