Kvinder med barnevogn efterlyses efter episode i Aarhus C

Østjyllands Politi efterlyser en kvinde og hendes veninde, som tirsdag omkring kl. 10.40 kom gående med en barnevogn eller klapvogn omkring Banegårdspladsen og Café Stiften i Aarhus.
En mand passerede kvinderne, og der opstod nogle uoverensstemmelser, hvorefter manden tilsyneladende sparkede ud efter dem. Manden blev efterfølgende anholdt og dagen efter varetægtsfængslet for flere forhold – bl.a. for at have bidt og spyttet efter to mænd, der forsøgte at tilbageholde manden.
Da politiet kom frem, var kvinderne ikke længere på stedet, og Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med dem via tlf. 114.
Kommentarer