Kvinder stjal fra flere forretninger i Storcenter Nord
Mandag kl. 15.00 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra Storcenter Nord, hvor en vagt havde tilbageholdt to kvinder og en 6-årig pige, da han mistænkte dem for at have stjålet varer fra flere forrentninger i storcenteret.
Vagten havde sammen med en kollega kigget på overvågningskameraerne, hvor de så dem tage en pakke mundbind fra Matas og putte den ned i den 6-årige piges hat uden at betale for den.
Da vagten tilbageholdt dem viste det sig, at de også havde stjålet nattøj fra H&M og en malebog og blyanter fra Bog & Idé. Da politiet ankom til stedet erkendte den 37-årige kvinde, at hun havde stjålet varerne, mens hendes 18-årige niece nægtede at have taget del i det.
Begge kvinder blev dog anholdt og sigtet for butikstyveri.
Kommentarer