Samfund

Landdistrikter: Ambitiøse EU-mål for digitalisering bør indfries med Bredbåndspuljen

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Alle EU-husstande skal senest i 2030 være dækket med gigabit-bredbåndsforbindelse. Sådan lyder EU-Kommissionens nye målsætning for digitaliseringen af EU. Glædelig nyhed, der understreger behovet for en national bredbåndspulje i mange år frem, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Hver eneste husstand i EU skal senest i 2030 kunne koble sig op på en lynhurtig gigabit-bredbåndsforbindelse (1000 Mbit). Parallelt med forhandlingerne om en ny national bredbåndsmålsætning har EU-kommissionen overhalet Folketinget indenom og fremlagt sine mål og ambitioner for digitaliseringen af Europa.

Det er glædeligt, at EU lægger ud med store digitale visioner, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

– Et lynhurtigt bredbånd er med til at binde landet sammen, hvilket jo i den grad er en målsætning for den nuværende regering. Med EU-kommissionens ambitiøse digitaliseringsmål ser jeg ingen grund til ikke at forlænge og udvide Bredbåndspuljen i årene frem – om muligt også med EU-midler, der måtte være tilgængelige til formålet, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

– Tænk engang, hvis Danmark kunne fortsætte de flotte resultater på bredbåndsområdet og blive EU’s digitale spydspids ved at levere på målsætningen som en af de første og samtidig markere, at man som land gør en dyd ud af at lade alle egne af landet få del i digitaliseringens muligheder. Dét ville være en succeshistorie.

Corona har blotlagt hullerne i den digitale infrastruktur

Bredbåndspuljen blev oprettet i 2016 og har med 100 millioner kroner årligt været med til at løfte de adresser, som er ramt af markedssvigt, ind i den digitale fremtid. Landdistrikternes Fællesråd har i årevis talt for, at puljen videreføres til de sidste adresser rundt i landet er koblet op på en lynhurtig forbindelse.

Senest i efteråret 2020, hvor regeringen havde lagt op til ikke at videreføre puljen på finansloven, kæmpede Fællesrådet for at få puljen med igen i 2021. Blandt andet skrev Landdistrikternes Fællesråd sammen med ni borgmestre fra S, SF og R en kronik i Jyllands-Posten, hvori man opfordrede regeringen til at videreføre Bredbåndspuljen på finansloven for 2021.

– Hvert år siden oprettelsen i 2016 har Bredbåndspuljen bidraget til at løfte mange danskere ind i den digitale fremtid. Mange af dem bosiddende i landdistrikterne. Uden puljen kommer de resterende adresser til at kigge langt efter udsigten til et hurtigt og stabilt internet og dermed adgangsbilletten til de digitale muligheder, skrev borgmestrene og Fællesrådets formand blandt andet.

Da finansloven blev præsenteret i december 2020, var der blevet lyttet. Bredbåndspuljen og dens 100 millioner kroner var nemlig med i aftaleteksten for 2021.

I lyset af både de nye EU-mål og det seneste års erfaringer bør Bredbåndspuljen få en permanent plads på finansloven i årene frem, ligesom muligheden for at benytte EU-midler til at nå målet om en hurtig fibernet-forbindelse til alle bør undersøges, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

– I løbet af coronakrisen er tusindvis af danskere ad flere omgange sendt på hjemmearbejde fra den ene dag til den anden. Det har stillet store krav til kvaliteten af den digitale infrastruktur, når familier har jongleret med videomøder og hjemmeskoling på samme tid. Derfor har coronakrisen i nogle hjem blotlagt de mange huller i den nationale digitale infrastruktur, siger han og tilføjer:

– For mange landdistrikter har stigende hjemmearbejde vist sig som en ny mulighed for øget bosætning og erhvervsudvikling. De potentialer kan kun indfries, hvis den digitale infrastruktur er tilstrækkelig. Derfor bør Christiansborg lytte til evalueringen af Bredbåndspuljen, som konkluderer klart og tydeligt: Puljen virker. Vi kan ikke overlade opgaven med at udrulle lynhurtigt internet til alle egne af landet til markedet, for man når langt fra alle husstande på den måde. Vil man have et sammenhængende Danmark, kommer man ikke uden om Bredbåndspuljen.

Landdistrikternes Fællesråd følger forhandlingerne mellem Regeringen og teleforligskredsen tæt.

Om Bredbåndspuljen

Puljen til bredbånd blev oprettet i 2016 i bestræbelserne på at få bedre dækning til de adresser, hvor det kommercielle marked ikke kommer til at række. Dette har primært været adresser i landdistrikterne, hvor udrulningen har været eller er særligt omkostningsfuld. I 2017 kritiserede blandt andet Landdistrikternes Fællesråd puljen for at tildele flere millioner kroner til projekter i Region Hovedstaden, hvorimod projekter i landdistrikterne blev afvist.

Sidenhen er der forekommet justeringer, så midlerne i højere grad øremærkes områder med markedssvigt, det vil sige i landzone og i land- og yderkommuner, hvilket bemærkes i en rapport foretaget af Energistyrelsen, der evaluerer Bredbåndspuljen anno 2019 og grundlæggende finder resultaterne positive.

Kommentarer