Mand angrebet med peberspray på Klostertorvet
En vagt på Klostertorvet kontaktede mandag aften omkring kl. 20.30 politiet, efter en episode, hvor en 37-årig mand blev sprøjtet i ansigtet med en peberspray af en anden mand. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den 37-årige, der havde meget røde øjne, men umiddelbart ikke var kommet alvorligt til skade.
Ifølge vagten var den 37-årige kommet op at skændes med fire unge mænd i alderen 15-16 år, da den ene pludseligt tog en peberspray frem, som han sprøjtede manden i ansigtet med. Herefter stak alle fire unge mænd af fra stedet.
Den 37-årige havde svært ved at forklare sagens sammenhæng, men Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere for at finde frem til gerningsmanden.
Kommentarer