112

Mand bestjålet af dansende pirattaxa-chauffør

En 40-årig mand mistede natten til torsdag sit dankort, efter han havde taget en pirattaxa på vej hjem fra en bytur i Aarhus. 

Ifølge den 40-årige steg han omkring kl. 3.00 ind i pirattaxaen, og han aftalte med chaufføren, at han skulle betale for noget benzin på en tankstation på vejen hjem. 

Da de var helt fremme ved mandens bopæl, insisterede føreren af bilen på at vise den 40-årige en særlig dans, og de dansede herefter tæt på hinanden. 

Senere torsdag opdagede den 40-årige, at hans dankort var blevet stjålet, og at der var hævet flere tusinde kroner på det. 

Østjyllands Politi opfordrer på det kraftigste til, at man aldrig benytter sig af en pirattaxa, da der er risiko for at blive udsat for tyveri eller røveri. Benyt en officiel taxa eller offentlig transport eller lav en aftale med en ven eller et familiemedlem, der kan hente dig i byen.  

Kommentarer