Mand smed poser med kokain fra sig ved Bispehaven
En 26-årig mand fik torsdag kl. 17.10 meget travlt, da han på Bispehavevej fik øje på en patrulje fra Østjyllands Politi. Den 26-årige løb afsted og under sin flugt smed han en pose fra sig, inden han løb hen over Rymarken og ind på Hasle Centervej, hvor en betjent indhentede ham og lagde ham i håndjern.
Den 26-årige havde en del tusinde kroner i kontanter på sig, og posen, han havde smidt fra sig, viste sig at indeholde flere salgsposer med kokain.
Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Kommentarer