Mekaniker sigtet for ulovligt arbejde

Betjente fra Østjyllands Politis afdeling for Særlige Sager tog onsdag formiddag på kontrol hos en mekaniker i Tilst i forbindelse med en indsats mod social dumping.
På stedet traf de en 40-årig mand, som arbejdede som mekaniker, selvom han opholder sig på tålt ophold i Danmark og ikke har arbejdstilladelse.
Han blev anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og modtog en straksbøde på 3000 kroner.
Hans sag bliver nu forelagt Udlændingestyrelsen.
Kommentarer