Livsstil og forbrug

Mere tryghed i udsatte boligområder efter fornyelser

Egedalsvænge i Kokkedal. Karnapper, altaner og vinduer med forskellige former har gjort facaden mere levende og indbydende. De mange nye karnapper og altaner sørger desuden for, at der er ’flere øjne’ på udearealerne. Foto: Marie Møller, BUILD.

En ny undersøgelse viser, at det kan være effektfuldt at lave fysiske forandringer i udsatte boligområder. Tryggere beboere og bedre omdømme er nogle af de positive resultater, som kan ses efter, at to udsatte boligområder i Aarhus og Nordsjælland er blevet fornyet og omdannet.

Renoverede facader, mere lys på stisystemer, beskæring af tæt beplantning samt nye vinduer og altaner i boligblokke med lukkede gavle. Det er blot nogle af de forandringer, der er sket i boligområderne Rosenhøj i Viby Syd ved Aarhus og Egedalsvænge i Kokkedal. Og det har skabt mere trygge beboere.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af forskere på BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø,Aalborg Universitet. Resultaterne af undersøgelsen, der er støttet af Det Kriminalpræventive Råd, er samlet i BULD Rapport 2021:03: Fysisk omdannelse i udsatte boligområder – en undersøgelse om at styrke beboernes tryghed og forebygge kriminalitet.

Rapporten tager afsæt i kriminalpræventive og tryghedsskabende anbefalinger og bygger på observationer og interviews med beboere og andre nøglepersoner i de to områder. Undersøgelsen viser, at størstedelen af beboerne oplever, at det er blevet mere attraktivt og trygt at bo i begge områder.

– Overordnet er boligområderne blevet langt mere attraktive, og nye beboergrupper er kommet til, så rapporten peger på, at man kan komme et godt stykke vej uden at rive hele områder ned og tvangsflytte beboere, siger seniorforskerHelle Nørgaard, BUILD, Aalborg Universitet.

Det er en udfordring på landsplan, at mange udsatte boligområder ligger isoleret. Derfor planlægger man flere steder at placere nye funktioner, som fx daginstitutioner, butikker eller kontorer for at integrere boligområderne med den omkringliggende by i håbet om, at det vil trække flere mennesker til.

– Undersøgelsen af Rosenhøj og Egedalsvænge viser, at man bør være opmærksom på, hvor disse funktioner og institutioner placeres, for hvis man koncentrerer det hele i enkelte områder, kan det efterlade andre områder øde og forladte og dermed øge risikoen for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, siger Helle Nørgaard.

Projektet er gennemført med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd. Om undersøgelsens resultat siger specialkonsulent og ekspert i udsatte boligområder Hans Peter de Place fra Det Kriminalpræventive Råd:

– Undersøgelsen bekræfter os i, at når almindelige mennesker færdes i et boligområde, vil der være en naturlig overvågning, som er et vigtigt redskab til at skabe mere tryghed. Vi kan også se, at åbne og indbydende udearealer med god belysning giver beboerne større tryghed – det er vigtige pointer, der forhåbentlig kan give inspiration til andre udsatte boligområder rundt om i landet.

Fakta

BULD Rapport 2021:03, ’Fysisk omdannelse i udsatte boligområder – en undersøgelse om at styrke beboernes tryghed og forebygge kriminalitet’ er skrevet af Helle Nørgaard, Aalborg Universitet.

Undersøgelsen er gennemført fra efteråret 2019 til foråret 2020.

Det Kriminalpræventive Råd har finansieret undersøgelsen.

Kommentarer