112

Mindre gruppe fans skabte uro ved stadion efter fodboldkamp

Foto: Kim Matthäi Leland.

Kort efter søndagens Superliga-kamp mellem AGF og Viborg opstod der uro uden for stadion i Aarhus blandt en mindre gruppe af udeholdets fans.

Under kampen affyrede et par fans fyrværkeri, og uroen begyndte, da nogle betjente efter kampen ville sigte de to personer efter fyrværkeriloven. Den ene forsøgte at stikke af, da han skulle identificeres, og han blev derfor anholdt. 

Det skabte dårlig stemning blandt en gruppe personer, der var utilfredse med politiet. Der blev kastet med sten og fyrværkeri, inden gruppen blev opløst, og fansene tog afsted. Ingen kom umiddelbart til skade. 

En enkelt blev anholdt under uroen og sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden. 

Østjyllands Politi efterforsker dog episoden nærmere, og flere kan derfor blive sigtet på et senere tidspunkt. 

Kommentarer