Nægtede at forlade værested og blev anholdt

Personalet på et værested på Jægergårdsgade i Aarhus C kontaktede søndag kl. 15.34 politiet, da en 23-årig mand skabte uro og nægtede at forlade stedet. Den 23-årige havde i forvejen karantæne og måtte derfor slet ikke være på værestedet.
Da betjentene kom frem, accepterede den 23-årige bortvisningen og gik frivilligt fra stedet. 20 minutter senere vendte han dog tilbage til værestedet, og politiet blev igen tilkaldt.
Denne gang var den 23-årige ikke videre samarbejdsvillig, og det endte med, at han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Kommentarer