Beder

Narkohunds fund førte til ransagning

En betjent og hans narkohund var torsdag kl. 12.00 i Beder i forbindelse med en sag og var netop gået ud fra en opgang, da hunden fik færten af noget og gik i retning af en bygning i nærheden.

Hunden førte betjenten hen foran en terrassedør, hvor der lå et jointskod.

Fundet fik betjenten til at banke på, og en 27-årig mand lukkede betjenten og hunden ind i lejligheden.

Inde på adressen lå der en mindre mængde hash, som blev beslaglagt.

Den 27-årige blev derefter sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Kommentarer