Narkokørsel og kørsel uden førerret

Mandag blev flere bilister stoppet for lovovertrædelser forskellige steder i Århus.
Allerede natten til mandag omkring kl. 01.10 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Den 23-årige blev endvidere sigtet for manglende tegngivning, manglende lys foran, kørsel i frakendelsestiden samt besiddelse af euforiserende stoffer.
Igen tidligt på morgenen omkring kl. 04.30 blev en 23-årig kvindelig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da hun blev standset af en patrulje på Skovvejen i Århus C.
Og slutteligt kl. 04.40 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Risskov.
Kommentarer