I løbet af et år er der cirka 125.000 børn og unge, der har en alvorligt syg forælder eller søskende. Trods gode anbefalinger på området, så bliver børnene og de unge ofte overset af læger og sygeplejersker, fordi personalet ikke har de nødvendige kompetencer eller kender til anbefalingerne. Det skal en ny indsats på Aarhus Universitetshospital nu hjælpe med at rette op på.

I Region Midtjylland lever omkring 16.000 børn og unge med en forælder, som er alvorlig syg. Det Nationale Sorgcenter vil sammen med Aarhus Universitetshospital derfor kickstarte en ny indsats for 102 medarbejdere på Intensiv Nord 1. Der er udviklet en række gratis kurser, workshops og læringsmaterialer, som tilsammen skal hjælpe personalet med at opspore og forebygge mistrivsel hos pårørende børn og unge i alderen 0 til 28 år. Indsatsen løber til og med 2023, og den er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond og Østifterne.

På Aarhus Universitetshospital ser personalet frem til, at indsatsen begynder.

– Hver dag møder vi børn og unge, som besøger deres alvorligt syge forælder eller søskende. Vi ser dem, snakker med dem, og vil rigtigt gerne hjælpe dem, men vi mangler nogle værktøjer, da vi jo primært er uddannet til at tage os af de syge. Når de pårørende forlader hospitalet, så ved vi ikke, hvad der sker med dem. Vi skal have et system, der sikrer, at børn og unge, som har brug for hjælp, bliver spottet og grebet, siger Fie Jappe, der er sygeplejerske på Intensiv Nord 1.

Det Nationale Sorgcenter vurderer, at cirka 15 procent af pårørende børn og unge udvikler behandlingskrævende pårørendeproblematikker. Mange kæmper med selvmordstanker, udsættes oftere for mobning, tager mere medicin og har markant større frafald på ungdomsuddannelserne.

– Børn og unge, som er pårørende til alvorligt syge, er desværre ret usynlige i sundhedssystemet. De befinder sig i et konstant alarmberedskab, som på længere sigt kan få alvorlige konsekvenser. Vi er derfor meget glade for at Aarhus Universitetshospital vil danne fortrop, så der kommer mere fokus på alle de børn og unge, som sidder ved siden af hospitalssengen, siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Flere aktører skal inddrages

Forskning på området peger på, at konsekvenserne af at have en alvorlig syg forælder kan minimeres med voksen støtte. Det Nationale Sorgcenter ønsker derfor at invitere kommuner og hospitalsafdelinger i Region Midtjylland til et samarbejde omkring kompetenceudvikling af pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, familiebehandlerne samt andre relevante velfærdsprofessionelle, der møder pårørende børn og unge. Det er ambitionen, at indsatsen skal udrulles til hele landet, når den er afprøvet.

Fakta om pårørende børn og unge

• Halvdelen af børn med en syg søskende udsættes for stress, mens omkring 16% oplever symptomer på angst og depression. Det er forstyrrelser, der kan påvirke koncentration, søvn, hukommelse og præstationer i skolen.
• Antallet af mennesker med kroniske og livstruende sygdomme er stigende. Konsekvensen er, at antallet af pårørende børn og unge stiger hvert år.
• Hvert andet barn i 7.-10. klasse, som er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende, har haft selvskadende adfærd.
• Mere end dobbelt så mange unge pårørende svarer, at de ofte føler sig ensomme, sammenlignet med unge, der ikke har sygdom tæt inde på livet.
• Knap hver fjerde unge, som er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende, har overvejet at tage sit eget liv.
• Knap hver fjerde unge, som er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende, har været offer for mobning.  

Kilde: Det Nationale Sorgcenter