Nye parkeringsforhold i Artillerivangen
Der er måske ikke så mange aarhusianere, der ved, hvor Artillerivangen ligger, og kvarteret er i manges bevidsthed en del af Vestervang. Området grænser op til Vestervang og ligger omkranset af, Vestre Ringgade og Langelandsgade/Ny Munkegade. Kvarteret blev på en gammel lokalplan fra 1960 kaldet Artillerikvarteret på grund af nærheden af kasernen på stedet, så navnet er genbrugt i forbindelse med indførslen af de nye p-forhold.
Beboere i området kan købe beboerparkeringslicensordning, og de vil fremadrettet kunne parkere ubegrænset på de kommunale betalingsparkeringspladser i egen beboerparkeringszone alle ugens dage og timer. Alle biler uden en beboerparkeringslicens skal betale for at parkere i området fremover.
De nye parkeringsforhold betyder, at der blev indført betalingsparkering i hele området fra og med 2. december.
Poppelpladsen i Botanisk Have vil også få nye betalingsforhold i det nye år.
Vestervang blev i tidernes morgen udlagt med store båndlagte områder til parkering på private arealer, og derfor er der ingen parkering på den offentlige vej. Området er derfor ikke udpeget til beboerparkering.
Kommentarer