Forbedret genanvendelsesteknologi og klare kvalitetskrav skal bane vej for, at mere plastaffald kan genanvendes til samme brug i stedet for at blive downcyclet.

Selvom vi i Danmark er gode til at indsamle plastemballage fra husstande, er det kun en lille del af plasten, der genopstår i produkter af samme kvalitet. Et MUDP-projekt støttet af Miljøstyrelsen skal nu bane vej for, at mere plastgenanvendelse gøres cirkulært.

– Alt for meget plastaffald downcycles til produkter af lavere kvalitet end det oprindelige, og det dur ikke, hvis vi skal indfri ambitionerne om et cirkulært kredsløb for den husstandsindsamlede plast. Derfor skal vi blive gode til at bevare den oprindelige kvalitet af plasten, når den oparbejdes til efterfølgende genanvendelse, fortæller projektleder Sofie Kastbjerg fra Teknologisk Institut.

I projektet har Teknologisk Institut samlet et konsortium med Aage Vestergaard Larsen A/S, Schela Plast A/S og Nopa Nordic A/S – og dermed de tre vigtigste ben i plastforsyningskæden: plastoparbejderen, emballageproducenten og emballagebrugeren.

Stor efterspørgsel efter genanvendt plast

Husstandsindsamlet plast er en meget blandet affaldsfraktion med produkter, der er produceret ud fra vidt forskellige kvalitetsstandarder og med forskelligt indhold, som kan være trængt ind i plasten – for eksempel parfumestoffer fra skyllemiddel. Det gør det svært at genanvende plasten, så den kan bruges til at emballere fx allergivenligt vaskemiddel og kosmetikprodukter.

I projektet ønsker partnerne derfor at optimere den nuværende oparbejdningsteknologi, så det bliver muligt at reducere mængden af parfumestoffer og andre skadelige stoffer. Det vil bane vej for en upcyling af den blandede plast, så der opstår nye anvendelsesmuligheder, fx hos projektdeltager Nopa Nordic, der efterspørger genanvendt emballage til deres rengørings- og plejeprodukter.

– Vi stiller store krav til bæredygtigheden af vores produkter, og her er genanvendt emballage en hjørnesten. For at kunne levere på det også i fremtiden har vi brug for en ny forsyningskilde til genanvendt plast, som er sikker at anvende til fx kosmetikprodukter og rengøringsmidler. Derfor ser vi store muligheder i dette projekt, siger Nikolai Haulrik, udviklingschef hos Nopa Nordic A/S.

I projektet er der særligt fokus på at definere krav til plastmaterialernes kvalitet og renhed, så de er sikre at anvende til forskellige formål. Det er forudsætningen for, at det kan lade sig gøre at genanvende plasten netop til plastemballager til kosmetikprodukter og rengøringsmidler.

Forbedret oparbejdningsteknologi skal øge plastkvaliteten

I løbet af projektet videreudvikles Aage Vestergaard Larsens nye oparbejdningsteknologi til at kunne oprense og omsmelte husstandsindsamlet plast af PE til højkvalitetsplast, der lever op til de produktspecifikke krav.

– Hvis vi skal sikre, at plasten genanvendes igen og igen, er det en forudsætning, at vi kan bibeholde materialerne i høj kvalitet. Med videreudviklingen af vores nye oparbejdningslinje til husstandsindsamlet plast forventer vi, at vi kan levere materialer baseret på husstandsindsamlet plast i en endnu bedre kvalitet, fortæller Franz Cuculiza, CEO hos Aage Vestergaard Larsen.

På baggrund af den oparbejdede plast skal der fremstilles nye emballager hos Schela Plast til Nopa Nordics produkter.

– Schela Plast har allerede stor erfaring med at producere i materialer baseret på husstandsindsamlet plast. Vi forventer, at 35% af vores volumen i år og 50% næste år vil være med genbrugsplast. I dag er det desværre nødvendigt at købe genbrugsplasten i udlandet. Vi ser derfor frem til en cirkulær og bæredygtig forsyningsmulighed i Danmark, udtaler Morten Jeppesen, CEO for Schela Plast.

Projektet kører frem til 2023 og er støttet af Miljøstyrelsens Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Fakta om husstandsindsamlet plast

• Hvert år smider danske husstande mere end 125.000 tons plast ud
• Kun en mindre del – ca. 21% – ender som oparbejdet plast til genanvendelse.
• EU’s genanvendelsesmål på 55% af plastemballageaffaldet svarer til en CO₂-besparelse på min. 140.000 tons CO2.