Resultaterne af et stort studie fra Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitet peger på, at grænsen for, hvor tidligt en blodprop i hjertet kan be- eller afkræftes, kan rykkes.

En blodprop i hjertet er en af de hyppigste årsager til sygdom og død, og brystsmerter er et almindeligt symptom, når patienter indlægges med en blodprop i hjertet. Hurtig diagnosticering er afgørende for opstart af behandling og patienternes prognose, hvis de har en blodprop i hjertet, og forskning fra Regionshospitalet Randers viser nu, at man kan be- eller afkræfte en blodprop i hjertet hurtigere, end forskningen hidtil har undersøgt.

Når der opstår en blodprop i hjertet, begynder hjertets muskelvæv at tage skade på grund af manglende tilførsel af ilt. Hjertet begynder derfor at udskille hjertespecifikke biomarkører, såkaldt Troponin I og T, der kan måles i en blodprøve.

I Danmark tilsiger retningslinjerne, at niveauet af Troponin I eller T måles med en blodprøve ved starten af indlæggelsen og almindeligvis efter 3-6 timer. Alt efter hvordan værdierne udvikler sig, kan man be- eller afkræfte, om patienten har en blodprop i hjertet.

Forskning har dog tidligere vist, at dette også kan gøres allerede en time efter indlæggelse ved brug af højsensitive analysekits til måling af Troponin. Og nu viser et stort studie med 1500 patienter fra Regionshospitalet Randers, der alle blev indlagt akut med brystsmerter, at diagnosen kan stilles sikkert efter 30 minutter. 

– I studiet målte vi ved hjælp af et specifikt højsensitivt analysekit niveauet af Troponin I ved indlæggelse, efter 30 minutter, efter en time og efter 3 timer, og studiet viser, at vi allerede efter 30 minutter sikkert kan be- eller afkræfte, om patienten har en blodprop i hjertet, siger læge Camilla Bang og fortsætter.

– Det er positivt, for jo tidligere vi kan be- eller afkræfte, om patienten har en blodprop, jo før kan vi starte den nødvendige behandling og dermed forbedre patientens prognose.

Kan skubbe på implementering

Studiet er netop blevet publiceret i verdens førende tidsskrift for akutmedicin, Annals of Emergency Medicine, og professor, overlæge og ph.d. Bo Løfgren peger på, at resultaterne kan være med til at skubbe på implementeringen af en hurtigere diagnosticering af blodpropper i hjertet.

– Det europæiske hjertemedicinske selskab har allerede ændret retningslinjerne, så de anbefaler, at den anden blodprøve kan tages efter en time, men det er et følsomt område, for konsekvenserne ved at overse en blodprop i hjertet har meget alvorlige konsekvenser for patienten, så det er vigtigt, at datagrundlaget er i orden, før vi ændrer på arbejdsgangene på hospitalerne i Danmark, siger han.

– Men der er ingen tvivl om, at hurtigere diagnostik vil komme patienterne til gavn, fordi vi hurtigere vil kunne give dem en afklaring på deres symptomer, hvor brystsmerter kan dække over akut, livstruende sygdom til godartede tilstande, der ikke kræver særlig behandling, fortsætter han.

Studiet er udført på Regionshospitalet Randers fra november 2016 til februar 2019.